Den danske COP14 blog

Den danske COP14 blog

Connie kiggede forbi

COP14Posted by Henrik Højmark Thomsen Thu, December 11, 2008 01:09:36

Blog Image

Lige fra morgenstunden i dag den 10. december har der været en særlig intensiv og hektisk stemning her i konferencecenteret. Vi kunne med det samme mærke, at der skete noget særligt. Og vi fik hurtig svaret, da vi spottede vores egen Klima- og Energiminister Connie Hedegaard i sikkerhedskontrolen ved indgangen.

Ministrene er ankommet, og i halen på dem er der et større opbud af pressefolk. Der skal nu laves aftaler, og embedsmændene har så travlt som aldrig før med at orientere og servicere de politiske overhoveder. Og pressen har travlt med at støve historier op og finde embedsmænd og politikere, som kan give dem en kommentar til forhandlingerne.

Blog Image

Midt på eftermiddagen fik vi besøg af ministeren i standen, hvor vi alle fik en kort snak med en smilende Connie Hedegaard. Og i formiddags kiggede det grønlandske landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer - Kim Kielsen forbi. Ja rent faktisk startede politikernes inmarch i går aftes, hvor vi i standen fik et kort besøg af Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg.

Vi er meget glade for den opmærksomhed og interesse, som deltagerne i konferencen viser for vores præsentationer og tilstedeværelse.

  • Comments(0)//cop14.vejrblog.dk/#post25