Den danske COP14 blog

Den danske COP14 blog

Glimt fra hverdagen

COP14Posted by Henrik Højmark Thomsen Tue, December 09, 2008 23:47:40

Det kan være svært at beskrive det mangfoldige og brogede liv, som udspiller sig i vores konferencegade, hvor udstillingsstandene ligger skulder ved skulder. På den ene side af gaden holder ”Røde Kors” til, og på den anden side er det ”Grønne Kors” som skilter med sin tilstedeværelse.

Blog Image

Blog Image

Her er mænd klædt i mørke jakkesæt og kvinder med høje hæle, og ind imellem kan man se unge NGOer iklædt abekostume, som taler for, at vi skal passe på regneskoven og dens behårede beboere. Ja selv de helt unge er mødt op for klimaet - nogle af dem så unge, at de må sidde på fars arm for at komme frem i gaden. Det myldrer med pressefolk, som med kameraer og mikrofoner prøver at få et hurtigt interview med de travle delegater, som sidder og forhandler det meste af dagen i de store konferencesale.

Blog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog Image

Her bliver malet billeder for klimaet, og de kan ses i en af de mange haller på det store konferencecenter, og folk mødes i et væk, enten i de utallige mødelokaler eller ved et lille bord i vores gade for at diskutere, hvad vi kan gøre for at passe på klimaet.

Blog ImageBlog ImageBlog Image

Oprindelige folk forskellige steder på jorden er også repræsenteret, og en af dagene havde vi besøg af en masai fra Tanzania i vores stand. Det var en stor oplevelse at møde en repræsentant fra dette fascinerende hyrdefolk. Jeg har selv rejst i Kenya og Tanzania og har besøgt masaierne i deres landsbyer, og jeg bliver hver gang ramt af en særlig fortryllelse ved synet af de ranke og majestætiske mennesker.

Jeg kan speciel huske en situation i Kenya, hvor en masai pegede på en lille fugl, som sad på en gren temmelig højt oppe i et træ. Jeg viste ikke præcis, hvad han mente med det, men pludselig bøjede han ned i knæene og satte fra i et gevaldigt spring, og brøkdele af et sekund senere stod han helt roligt på samme sted og rakte hånden frem mod mig med den lille fugl trykt siddende i den stærke hånd. Jeg må have haft øjne så store som rundetårn, for han grinede meget og slap kort efter fuglen fri.

Blog Image

Blog Image

Når vi engang imellem har behov for at hvile ørene og komme lidt væk fra standen, så går vi ned for at få en kop kaffe i EU´s store pavillon, som er prydet af en stor globus monteret over disken. Her kan man sidde i en blød stol og slappe lidt af. Ikke så langt her fra – lige om hjørnet, ligger den danske delegations kontor, hvor Klima og Energiministeriets folk holder til. Der er altid travlt – for ikke at sige forrygende travlt i kontorerne, og der bliver arbejdet på computerne og printet i et væk.

Blog Image

Blog Image

  • Comments(0)//cop14.vejrblog.dk/#post23