Den danske COP14 blog

Den danske COP14 blog

Vand skal der til

COP14Posted by Henrik Højmark Thomsen Mon, December 08, 2008 23:29:09

Mennesker, dyr og planter er alle afhængige af vand. Ja rent faktisk består vi hovedsageligt af vand, og omkring 70% af et voksent menneskes kropsvægt udgøres af den klare væske. Vi kan gå længe uden at spise, men ikke uden at drikke. Et menneske kan således leve uden mad i mere end en måned, men kun omkring en uge uden vand.

Tilgængeligheden af vand her på jorden vil ændre sig, når klimaet ændre siger, og vand er derfor på dagsordenen hos flere udstillere på konferencen. Og hvis man kigger sig omkring, så kan man hurtigt observere, at konferencens deltagere også må slukke tørsten en gang imellem – Vand skal der til.

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Klimamodellerne siger, at det bliver mere vådt i troperne og i de tempererede områder, hvor Danmark ligger, mens de subtropiske områder som fx middelhavslandene får et tørre klima. Nogle vil opleve oversvømmelser og andre kan se frem til tørke og vandmangel. Det har en stor betydning for, hvordan vi i fremtiden skal forvalte vores vandressourcer.

Blog ImageBlog Image

I vores stand fortæller vi blandt om, hvordan DMI og GEUS samarbejder om at vurdere Danmarks fremtidige vandressourcer. Ved hjælp af klimascenarier fra DMI har GEUS regnet på, hvor meget vand vi kan forvente at have til rådighed. Regnestykket viser, at vandet i fremtiden vil fordele meget forskelligt, selv om Danmark er et lille land.

Der bliver vådt i Vestjylland. Når klimaet ændrer sig, vil der falde mere regn. Det vil få grundvandet til at stige, så lavtliggende områder bliver oversvømmede. På Sjælland forventes somrene at blive mere tørre, så her vil man til gengæld opleve, at åer og vandløb langt ind i efteråret stadig vil være lige så lavvandede som om sommeren.

Du kan læse mere om arbejdet med at vurdere de fremtidige vandressourcer i de to korte artikler:

Udtørrede åer og byer, der drukner nedefra

Artikel på Energistyrelsens hjemmeside

http://www.klimatilpasning.dk/sw66139.asp

Bedre indsigt i klimaændringers påvirkning af vandressourcen

Artikel i Dagbladet Information 2. september 2008

http://cms.ku.dk//upload/application/pdf/c3430ff1/Kronik_KarstenHJ.pdf

FLERE UDVIKLINGSLANDE BLIVER HÅRDT RAMT

Der har været en stor interesse for den danske viden om vand på standen, specielt af flere deltagere fra udviklingslandene. Og det er ikke så mærkeligt. Mange afrikanske lande kan se frem til vandmangel og et endnu større træk på de i forvejen knappe vandressourcer. Grundvandet er den livsvigtige kilde i mange områder, og en god solid viden om, hvordan vi beskytter og forvalter denne ressource, er guld værd, når landene skal tilpasse sig klimaændringerne.

Den tyske geologiske undersøgelse BGR har i samarbejde med GEUS forfattet en lille publikation, som beskriver udviklingslandenes udfordringer og muligheder for at forvalte de knappe grundvandsressourcer i fremtiden. Den giver en god oversigt over problemerne og er god at blive klog af.

Groundwater and Climate Change – Challenges and Possibilities

http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/rapporter/groundwater_and_climate_change_071108-dk.htm

Endelig kan jeg henvise til et nummer om vandressourcer i det populærvidenskabelige blad Geoviden, som fortæller om udnyttelse af vand i store flodbassiner. Bladet fokuserer på vandressourcerne i et af Afrikas store flodbassiner, hvor Senegal-floden løber. Området ligger på kanten af det tørre Sahel-bælte, hvor adgangen til vand er begrænset. Befolkningen har både brug for vand til det livsvigtige landbrug og til produktion af energi fra vandkraft. En optimal forvaltning af de sparsomme vandressourcer er nødvendig, hvis de forskellige interesser skal tilgodeses.

Vandressourcer - Udnyttelse af vand i store flodbassiner
Geoviden - geologi og geografi nr. 1, 2006.

http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-1-2006.html

Kontakt om vandressource vurdering i Danmark:

Torben Sonnenborg, GEUS

Tlf: 38 14 27 87

E-mail: tso@geus.dk

Kontakt om grundvand i udviklingslandene:

Karen Grothe Villholth, GEUS

Tlf: 38 14 27 89

E-mail: kgv@geus.dk

  • Comments(0)//cop14.vejrblog.dk/#post20