Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

Isdriften fortsætter

Dagbog fra ArktisPosted by Rasmus Tonboe 21 Apr, 2009 14:34:15
Den flage hvor den oprindelige lejr blev etableret har nu drevet ca. 70 km mod øst siden den 11. april. I de første par dage flyttede den sig ikke meget, men fra den 14. april har den drevet 10-15 km om dagen på grund af den kraftige vestenvind i området. Blæsten fortsætter og lejren er derfor flyttet til havisen, der ikke driver, nærmere kysten.

Den kraftige isdrift i løbet af den sidste uge har drevet store mængder polaris (gammel tyk is) fra lejrområdet mod Fram Strædet hvor det senere driver sydpå og smelter. På satellitbilledet kan man se en tunge af tyndere is der i løbet af vinteren er drevet fra Sibirien hen over Nordpolen og ned i Fram Strædet hvor den blandes med polaris og driver videre sydpå.



Billedet fra den 20. april viser med den grønne streg hvor langt lejrisflagen har drevet siden den 11. april. Den sorte streg viser grænsen mellem tyk polaris nord for Grønland og tyndere is i Fram Strædet.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Thomas 21 Apr, 2009 17:37:47

Fascinerende. Og fin med SAR bilden. Er det mulig for dere å presentere større bildene? På websidene er det dessverre ikke mulig å zoomere... Også : er nord alltid mot toppen av bilden?

Ny iskamp blir for nær til kysten for at jeg følger den med isdriftprodukten :-/

Ha det fint.