Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

Intens og farlig uge

Dagbog fra ArktisPosted by Susanne Hanson 24 Apr, 2009 14:20:47

17. - 23. april
Siden jeg skrev sidst, har tingene ændret sig drastisk, og ugen har været meget intens - igen. Som sagt besluttede vi at rømme islejren og tog tilbage til Alert. Vi beslutter, at det er for farligt at blive i islejren, og vil flytte den ind under kysten på isen et par km ude. Islejren er nu drevet så meget mod øst, at det er nemmere at arbejde ud fra Station Nord og bliver installeret dér, medens vi begynder det tunge arbejde med at tage islejren ned og flytte den ind på havisen under kysten, ca 10 km øst for Morris Jessup. Vi når dog kun halvvejs, da vi bliver ramt af hård vind igen og må opgive arbejdet og ligge i vejrly på St. Nord. Heldigvis bestemmer vi os for ikke at blive og sove i den gamle islejr, selvom det er på tale, for vi hører i løbet af aftenen, at længere mod vest er 2 kolleger blevet adskilt fra deres lejr, da de over hals og hoved må flygte ud af teltene, mens isen brækker op under fødderne på dem. I et par nervepirrende timer venter vi ved telefonerne, mens de står uden telt, varme og mad i stormen på en isflage, hvor vi ikke kan lande med vores små fly. De må vente på helikopterne, som ikke kan gå på vingerne pga det dårlige vejr. Endelig hører vi heldigvis, at vejret er blevet en smule bedre og helikopterne er lettet for at hente dem.

Da vinden har lagt sig næste dag, tager vi afsted for at finde vores islejr. Selv,om vi kan beregne nogenlunde, hvor den er, tager det os næsten 1½ times cirklen, før vi finder den. Men landingsbanen er brækket på langs og der er en revne midt gennem lejren. Det er umuligt at lande, og vi vender om for at re-fuele. Planen er at lande på plan is nær islejren og forsøge at komme over til lejren for at hente det mest værdifulde, evt. med den snescooter, der står i lejren. Men det viser sig at være umuligt.


En voldsom landing i al for dyb sne bliver næsten skæbnesvanger, og mens der må graves sne, så flyet kan lette, breder nervøsiteten sig hos piloterne. Men det lykkes dem at få flyet på vingerne, og alle lander sikkert tilbage i den lille lejr på isen nær kysten. Heldigvis var vi så fornuftige, da vi begyndte at tage islejren ned, at vi flyttede et telt ad gangen med alt tilbehør, så vi har en pæn lille lejr af sovetelte, men mangler alt fra generatorer, mad, køkkenudstyr, brændere, snescooter, køkken og udstyrstelt og en del dyrt videnskabeligt udstyr.



Vi beslutter, at en lille gruppe bliver tilbage og forsøger at få kyst-lejren så godt i gang som muligt på en pose feltrationer, mens Rene, Leif og jeg tager tilbage til St. Nord for at lægge en plan herfra og ringe rundt og få ting til at ske. Humøret er helt i bund, og vi er alle trætte. Men efter en lang aften har vi en nogenlunde plan. Vi må få den lille gruppe af kolleger, der nu har ventet utålmodigt i næsten en uge på Svalbard, til at købe en lang række ting, vi mangler. Med hjælp fra ST. Nord og kollegerne på Svalbard får vi også købt mad til en mini camp.

Det sværeste er, at vi må ringe nogen af vores kolleger op og melde at vi ikke kan tage imod alle. Det er en hård beslutning og kræver mange diskussioner for at finde ud af, hvis forskning det stadig giver mening at få op og køre, og hvike vi må opgive, og folk er selvfølgelig virkelig skuffede. Men pengene og tid løber hurtigt ud og vi kan ikke længere nå alt det vi gerne ville.

Planen er nu at få en minicamp op at stå, hvor alle kan arbejde på isen nær kystkampen. GEUS’s arbejde med at tage havbundsprøver må evt. flyttets til Independence Fjorden sammen med noget af DMI’s arbejde. Grønlands Natur Institit fik heldigvis en del af deres prøver, mens vi andre tog campen ned og fik en del interessante data. Jeremy, Bruce Elder (som kommer ind i dag) og jeg må formindske vores sne og is program betydeligt, men vil stadig lave valideringsarbejdet for NASA og fokuserer vores massebalance program på meltponds på multi year ice nær den nye camp. Rene’s og Pedros’s arbejde bliver stærkt reduceret, men satser stadig på laser opmåling fra flyet når alt er på plads.

Lige nu sidder Rene og jeg tilbage på St. Nord med Sarah og venter, mens vores fly er fløjet til Svalbard for at hente 5 af vores kolleger hertil. Resten inklusiv et produktionsselskab for DR2 må desværre tage hjem igen. I aften håber vi så alle på at kunne tage ud på isen og få gang i noget feltarbejde.