Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

Morten E. Christensen

PersonerPosted by Susanne Hanson 05 Apr, 2009 09:19:32

Morten Ellehede Christensen er ansat i det danske militær og er tidligere chef på Station Nord. Med hans store erfaring derfra kan lejren trække på hans viden om logistik i Arktis. Han har ansvaret for sikkerhed og at lejren fungerer på daglig basis og arbejder tæt sammen med Susanne om at få logistikken til at glide.