Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

vejrfast

Dagbog fra ArktisPosted by Susanne Hanson 16 Apr, 2009 13:01:17


15. april

Vi sidder vejrfast på Alert igen idag. Det blæser ca 25 m/s ude i lejren og der er så meget sne i luften at piloterne ikke kan se den kort landingsstribe. Men vi kan se på de satellitbilleder som Leif har sendt os at den isflage som lejren ligger på nu er begyndt at flyde ca 4-5 km om dagen vest på. Det er helt normalt men hvad er lidt bekymrende er en stor sprække som har åbnet sig tæt på lejren. Men som sagt ved vi det kun fra satellitbilleder; vi har ikke selv været ude og tjekke. Så vi må se. Vi havde efterladt en beacon i lejren. Den sender et radio signal som kan høres ca i 10 km radius. Men et eller andet har ramt den i den stærke vind og knækket antennen så i øjeblikket kan vi kun beregner os til hvor lejren er fra den sidste position vi registrerede og Leif’s beregninger.

For ikke at spilde flyvedage, og prøve at holde tidsplanen, har vi nu sendt Twin Otteren til Qaanaaq for at hente det første hold at resten af gruppen her til Alert. Så i dag vil vores gruppe her i Alert blive udvidet med:

Rene Forsberg (DTU-space, Geodynamik gruppen)

Leif Toudahl Petersen (Danmarks Meteologiske Institut)

Søren Rysgård (Groenlands Naturinstitut)

Kunuk Lennart (Groenlands Naturinstitut)

Ronnie Glud (SAMS + Groenlands Naturinstitut)

Pedro Elosegui (University of Madrid)

Vi har fået dagen til gå med at få styr på generatorerne som drillede i går og ellers bare prøve at hvile. Men gruppen er blevt rastløs og alle vil gerne ud nu, men der er ikke noget at gøre – vi må sidde stormen over.