Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

Foerste laes

Dagbog fra ArktisPosted by Susanne Hanson 13 Apr, 2009 04:17:42

11. april

Alert er et sted med mange regler. Da basen i mange år har tilhørt flåden og nu er overgået til halvt civilt og halvt flyvevåbnet er der mange ting, som skal gøres på en helt bestemt måde. De betyder fx, at morgenmaden i weekenden ikke bliver serveret før 10:30. Da ugedage ikke rigtigt eksisterer, når man er i felt og man arbejder så meget, man kan nå, når det er godt vejr, kan det være ret irriterende at skulle prøve at planlægge en arbejdsdag efter skæve spisetider. Men vi pakker flyet om morgenen og planlægger at være airborn 11:30. Vi har afsindigt meget gods, der skal ud. Vi har ca 1 ton mad, desuden er der flere tons lejrudstyr her i Alert og vi må også transportere nogle tromler med fuel ud på isen, så piloterne kan re-fuel derude. Derudover har vi næsten 2,5 tons forskningsudstyr stående på St. Nord, som vi må hente ind, når vi har bygget lejren. Vores fly kan løfte ca 1 ton, men har ikke så stor en cabine, så selv om vi tager alle sæder ud, bliver det til en del flyvninger før vi er på plads.

Første tur ud er for at finde en god landingsbane på plant førsteårs is, som ikke er for tynd. Vi har taget udstyr med til at sætte det første telt op med ovn og nødudstyr, så vi har en base at arbejde ud fra de næste dage.

Der er havis så langt øjet rækker, og der er ikke den mindste smule åbent vand. Vejret er smukt og under – 30º C. Efter 1½ t flyver vi ind over det område, som vi havde udset os hjemmefra og efter en del cirklen rundt for at finde et passende sted, sætter Wally flyet ned næsten umærkeligt. Alligevel viser det sig at vores ene ski har fået beskadiget hydrauliken. Det betyder, at han ikke kan styre flyet på isen og vi må vende det manuelt. Nu er en Twin Otter ikke sådan lige at dreje, men det lykkes efter en del asen og masen.

Vi måler istykkelsen (over 1 m) og slæber al udstyret ud, tøjrer det og begynder at grave landingsbane ud og markere den. Vi renser alle 400m for buler og snedriver og det er hårdt arbejde, der får os til at svede i de -30 grader.

Take-off er en smule nervepirrende, da vi må sikre at flyet står HELT lige på den 400m korte bane, da Wally som sagt ikke kan manøvrere flyet. Mærkelig nok er jeg ikke nervøs – jeg stoler fuldstændig på Wally, og vi kommer fint i luften. Det er først, da vi er tilbage på basen og alle er meget glade for at se os, at det går op for mig at det har været lidt af en epic, som vil leve videre som en af de sædvanlige røverhistorier, vi fortæller kolleger, når vi hænger ud i en bar efter en konference i et fjernt land.