Mellem Nordpolen og Grønland

Mellem Nordpolen og Grønland

Om projektet

Forskere fra en række danske og grønlandske institutioner og enkelte udenlandske kolleger har i perioden den 14. april til den 6. maj 2009 etableret en forskningslejr på havisen nord for Grønland.

Lejren er et led i det internationale polarår (IPY) og vil fungere som udgangspunkt for en række observationskampagner med henblik på bedre, at kunne forstå observerede ændringer i det arktiske miljø. Den danske og grønlandske del af forskerholdet har oprettet denne blog for løbende at give interesserede et indblik i dagligdagen i lejren. Vores forbindelse med omverdenen, og derfor også denne blog, foregår via iridium-telefon, så vi forventer kun at skrive få daglige indlæg, krydret med et billede i ny og næ. Go' læsning!

Lejrlivet i billeder

Dagbog fra ArktisPosted by Steffen M. Olsen 04 May, 2009 01:29:52
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image ThumbnailImage Thumbnail
Image Thumbnail


Radio fra lejren

Dagbog fra ArktisPosted by Leif Toudal Pedersen 01 May, 2009 13:18:21
Danmarks Radio P1 bringer i eftermiddag fredag 1/5 kl. 16.10 - 16.55 i Miljømagasinet interview med deltagere på islejren. Programmet genudsendes søndag kl 14.03-14.48 og kan også høres som podcast eller på netradio via magasinets hjemmeside http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/20050831131219.htm

Igang med målingerne

Dagbog fra ArktisPosted by Gorm Dybkjær 29 Apr, 2009 14:54:17
Det er noget siden vi har sendt nyt herfra isen nord for Grønland, men megen tid er gået med at få lejren op og stå med forsyninger af mad og brændstof. Lejren huser nu cirka femten forskere, piloter, teknikere og en pensioneret Sirius hund udlånt fra Station Nord. Den består af fem sovetelte, et spise/køkken telt og et toilet telt, hvilket er en reduceret udgave af den oprindelige lejr, som blæste i stykker netop som den var kommet op at stå for næsten to uger siden. Vi har netop fået helikoptere til lejren og en af de første opgaver var at nå frem til resterne af den forladte lejr som nu er på vej ud af det arktiske ocean ned gennem Fram Strædet. Her passerede den tæt forbi et brændstof depot på den nord-øst grønlandske kyst. Dette gjorde det muligt at sende helikopteren ud og hente den resterende del af lejren ind til kysten ved at ’slinge’ alt fra telte, generatorer og forskningsudstyr i et net hægtet på under helikopteren ind på kysten. Her vil det så være muligt endelig at rede det værdifulde udstyr med Twin-Otteren, et lille stærkt fly som kan lande nær depotet. Det er nu næsten gjort og vi kan ånde lettet op og koncentrere os om forskning Vejret har været godt de sidste dage og alle er nu kommet godt i gang med de forskellige programmer efter vores vanskelige opstart af forskningslejren. Om dagen bliver der arbejdet omkring lejren og ude på det arktiske ocean med brug af helikoptere og Twin-Otter. De solbeskinnede aftentimer bliver brugt til at se på dagens data samt til at forberede og justere morgendagens programmer og planer. Nogen gange kan det godt være svært at finde hvilke aftaler man har lavet da man ikke skal flytte sig langt heroppe før man har skiftet mange tidszoner.



Gorm foran opstillingen til det oceanografiske arbejde på isen 38.36 W, 84.65N.



Steffen kigger på dagens målinger fra det arktiske ocean i Bruce, Gorm og Steffens sovetelt.

Rekord i isdrift

Dagbog fra ArktisPosted by Leif Toudal Pedersen 28 Apr, 2009 15:12:54
Som forberedelse til etablering af islejren lavede vi nogle beregninger af de typiske isbevægelser i området, og ud fra de sidste 30 års data så den valgte position fredelig ud. Vi ville gerne have en lejr som bevægede sig lidt, da vi havde erfaring fra et lignende eksperiment i 2004 hvor lejrens bevægelse gjorde det muligt at lave målinger hen over et større område.

Den endelige lejrplacering måtte naturligvis afpasses efter mulige landingsforhold for det fly der skulle transportere udstyr og videnskabsfolk ud til lejren.

Netop hjemkommen fra islejren har jeg været igang med at gentage beregningerne for præcis den lejrposition vi endte med at vælge. Disse beregninger viser at lejren har drevet ca. 190 kilometer i løbet af perioden 11/4 - 27/4 2009.

Normal for perioden 1979-2006 var mindre end 40 kilometer på de samme 16 dage, og kun i 2002 (68 km) og 1997 (147 km) var driften i den samme periode større end 50 kilometer.

Den røde plet angiver lejrens startposition (11/4), og højre ende af den grønne linie angiver lejrens position igår eftermiddags (27/4). De lyserøde pletter representerer hver driften i samme periode fra et af årene i perioden 1979-2006.
Den grønne plet lige ud for nordkysten af Grønland viser positionen af den nye lejr.

Det er altså tydeligt at driften i år har været meget større end normalt de sidste 30 år.


Resten af den drivende lejr reddet

Dagbog fra ArktisPosted by Leif Toudal Pedersen 28 Apr, 2009 14:48:07
Jeg har netop modtaget nedenstående glædelige besked fra Susanne.

Hej Leif
vi fik næsten al udstyret ind på kysten i går. Og kun lidt mad og nogle
gulvplader vil sejle videre ud i det ukendte.
vh susanne

Lejren havde igår eftermiddags drevet ca. 190 kilometer siden den blev etableret den 11/4.

Intens og farlig uge

Dagbog fra ArktisPosted by Susanne Hanson 24 Apr, 2009 14:20:47

17. - 23. april
Siden jeg skrev sidst, har tingene ændret sig drastisk, og ugen har været meget intens - igen. Som sagt besluttede vi at rømme islejren og tog tilbage til Alert. Vi beslutter, at det er for farligt at blive i islejren, og vil flytte den ind under kysten på isen et par km ude. Islejren er nu drevet så meget mod øst, at det er nemmere at arbejde ud fra Station Nord og bliver installeret dér, medens vi begynder det tunge arbejde med at tage islejren ned og flytte den ind på havisen under kysten, ca 10 km øst for Morris Jessup. Vi når dog kun halvvejs, da vi bliver ramt af hård vind igen og må opgive arbejdet og ligge i vejrly på St. Nord. Heldigvis bestemmer vi os for ikke at blive og sove i den gamle islejr, selvom det er på tale, for vi hører i løbet af aftenen, at længere mod vest er 2 kolleger blevet adskilt fra deres lejr, da de over hals og hoved må flygte ud af teltene, mens isen brækker op under fødderne på dem. I et par nervepirrende timer venter vi ved telefonerne, mens de står uden telt, varme og mad i stormen på en isflage, hvor vi ikke kan lande med vores små fly. De må vente på helikopterne, som ikke kan gå på vingerne pga det dårlige vejr. Endelig hører vi heldigvis, at vejret er blevet en smule bedre og helikopterne er lettet for at hente dem.

Da vinden har lagt sig næste dag, tager vi afsted for at finde vores islejr. Selv,om vi kan beregne nogenlunde, hvor den er, tager det os næsten 1½ times cirklen, før vi finder den. Men landingsbanen er brækket på langs og der er en revne midt gennem lejren. Det er umuligt at lande, og vi vender om for at re-fuele. Planen er at lande på plan is nær islejren og forsøge at komme over til lejren for at hente det mest værdifulde, evt. med den snescooter, der står i lejren. Men det viser sig at være umuligt.


En voldsom landing i al for dyb sne bliver næsten skæbnesvanger, og mens der må graves sne, så flyet kan lette, breder nervøsiteten sig hos piloterne. Men det lykkes dem at få flyet på vingerne, og alle lander sikkert tilbage i den lille lejr på isen nær kysten. Heldigvis var vi så fornuftige, da vi begyndte at tage islejren ned, at vi flyttede et telt ad gangen med alt tilbehør, så vi har en pæn lille lejr af sovetelte, men mangler alt fra generatorer, mad, køkkenudstyr, brændere, snescooter, køkken og udstyrstelt og en del dyrt videnskabeligt udstyr.



Vi beslutter, at en lille gruppe bliver tilbage og forsøger at få kyst-lejren så godt i gang som muligt på en pose feltrationer, mens Rene, Leif og jeg tager tilbage til St. Nord for at lægge en plan herfra og ringe rundt og få ting til at ske. Humøret er helt i bund, og vi er alle trætte. Men efter en lang aften har vi en nogenlunde plan. Vi må få den lille gruppe af kolleger, der nu har ventet utålmodigt i næsten en uge på Svalbard, til at købe en lang række ting, vi mangler. Med hjælp fra ST. Nord og kollegerne på Svalbard får vi også købt mad til en mini camp.

Det sværeste er, at vi må ringe nogen af vores kolleger op og melde at vi ikke kan tage imod alle. Det er en hård beslutning og kræver mange diskussioner for at finde ud af, hvis forskning det stadig giver mening at få op og køre, og hvike vi må opgive, og folk er selvfølgelig virkelig skuffede. Men pengene og tid løber hurtigt ud og vi kan ikke længere nå alt det vi gerne ville.

Planen er nu at få en minicamp op at stå, hvor alle kan arbejde på isen nær kystkampen. GEUS’s arbejde med at tage havbundsprøver må evt. flyttets til Independence Fjorden sammen med noget af DMI’s arbejde. Grønlands Natur Institit fik heldigvis en del af deres prøver, mens vi andre tog campen ned og fik en del interessante data. Jeremy, Bruce Elder (som kommer ind i dag) og jeg må formindske vores sne og is program betydeligt, men vil stadig lave valideringsarbejdet for NASA og fokuserer vores massebalance program på meltponds på multi year ice nær den nye camp. Rene’s og Pedros’s arbejde bliver stærkt reduceret, men satser stadig på laser opmåling fra flyet når alt er på plads.

Lige nu sidder Rene og jeg tilbage på St. Nord med Sarah og venter, mens vores fly er fløjet til Svalbard for at hente 5 af vores kolleger hertil. Resten inklusiv et produktionsselskab for DR2 må desværre tage hjem igen. I aften håber vi så alle på at kunne tage ud på isen og få gang i noget feltarbejde.

Un saludo de un español en Groenlandia

Dagbog fra ArktisPosted by Pedro Elosegui 22 Apr, 2009 11:07:59

Desde Station Nord, con la gran satisfaccion de haber instalado ya el primer receptor GPS de fabricacion propia en el campamento establecido sobre la banquisa de hielo marino flotante en el oceano Artico, mas al norte aun que la punta norte de Groenlandia. Un muy apreciado premio resultado de un verdadero trabajo en equipo. Este receptor GPS es un tanto especial, no solo porque lo hayamos construido nosotros, sino porque con el deberiamos ser capaces de determinar la posicion del punto sobre el hielo donde lo hemos instalado con una precision muy alta, altisima, una precision mucho mayor que la que nos proporcionan los receptores GPS de mano mas habituales. Y cual es esa precision? Pues del orden del centimetro. Del centimetro? Si, tras un proceso laborioso de analisis de los datos recogidos por este sistema GPS sabremos donde se encuentra el, y por extension la posicion de la banquisa de hielo sobre la que este descansa, segundo a segundo con una precision centimetrica. Uau, y para que se necesita tanta precision? Oh, por ejemplo para poder determinar el movimiento vertical del nivel del mar segun la marea sube y baja a lo largo del dia. Esta informacion es muy importante porque las mareas pueden tener un gran impacto en fenomenos criogenicos y oceanicos como la formacion de hielo en grietas, el colapso de placas de hielo, la mezcla de aguas de varios tipos, la disipacion y transferencia de calor, etc. Cuando tenemos en cuenta lo remoto que es el oceano Artico y que sus mareas no son muy grandes, del orden de unos cuantos centimetros, podemos entender que al dia de hoy, incluso con la ayuda de todos los satelites que orbitan el polo, aun se sabe muy poco sobre mareas articas.

Mañana se cumpliran cuatro dias desde que este receptor GPS empezo a recoger datos. Esperando que asi sea, nos vamos a dormir con los dedos cruzados, con la ilusion y la emocion de poder contribuir a mejorar nuestro entendimiento sobre mareas y su efecto en el Artico. Mañana descargaremos los datos, los transferiremos a un ordenador y comenzaremos su analisis. Quizas hasta podamos instalar un segundo receptor GPS junto al primero y asi estudiar el posible efecto de las mareas en las banquisas. Se flexan y deforman estas bajo la fuerza de las marea igual que los barcos crujen en los puertos con el vaiven del mar y las olas? Que el tiempo coopere y la naturaleza se revele.

Det sidste fra den gamle lejr

Dagbog fra ArktisPosted by Rasmus Tonboe 22 Apr, 2009 09:39:49
Idag bliver de sidste ting hentet fra den gamle lejr og fragtet til den nye lejr. Lejr positionen af den gamle lejr blev identificeret i satellit billedet fra igår kl. 10:45 på 84o 03' 35''N, 27o 54'W og 4 km længere østpå kl. 21.00. Piloten skal derfor lede efter lejren ca. 9km øst for den angivne position her til morgen.

Next »